Professionel overfladebehandling udføres i Midtjylland

Hos HN Coating A/S har vi gennem mange år søgt at specialisere os inden for fire grene af professionel overfladebehandling. Vi har således stor erfaring med både slyngrensning, sandblæsning, rilsanering og pulverlakering, og vi yder primært service i hele Midtjylland, herunder Viborg, Silkeborg og Aarhus - men selvfølgelig også resten af Danmark. Herunder kan du kort danne dig et overblik over vores services inden for overfladebehandling og finde den service, der passer til dig.

Pulverlakering

spray

Efter sandblæsning eller slyngrensning sprøjtes emnet med polyester og hærdes i ovn ved 200°C. Pulverlakering kan foretages på et væld af forskellige materialer og i mange forskellige farver. Blandt andet er metoden meget anvendt til lakering af gelændere, ligesom at også alufælge får en behandling med pulverlakering.

Sandblæsning

sandblaesning

Med en professionel sandblæsning forberedes overfladen på dit emne til den egentlige overfladebehandling. Vi benytter sandkorn i størrelsen 0,25-0,50 millimeter, der renser overfladen og danner grundlag for en ny og holdbar overfladebehandling i form af eksempelvis maling, rilsanering, puds eller lignende.

Rilsanering

risanlering

Denne type overfladebehandling udføres typisk på udendørs materialer og foregår ved, at der først foretages en slyngrensning eller sandblæsning af materialet eller emnet, hvorefter dette sprøjtes med primer og opvarmes til 300°C. Slutteligt dyppes emnet i rilsanpulver, der på grund af den høje varme smelter i et jævnt lag over materialet.

Kontakt os gerne på tlf. 97 22 07 36 for at høre mere om, hvad vi konkret kan gøre for dig. Vi giver også gerne et uforpligtende tilbud med på vejen.

 
Menu